AT SE ME HÅNDEN

Om tegning som skitser til maleri.

af Tom Krøjer, New York 1999
Næste gang De ser et maleri på et kunstmuseum, så spørg Dem selv, hvor maleren har haft sit staffeli, lærred og farver. Er billedet malet ³live², altså på stedet, eller efter en skitse et andet sted? F.eks. Anna Ankers maleriet med en læges venteværelse eller en begravelse scene. Det er åbenlyst at skitsen er en forudsætning . Maleriet, der bliver malet ³live², er et ³sammendrag² af de begivenheder i en omverden i bevægelse, der præger resultatet. Den konstante vekselvirkning imellem varme og kulde, lys og mørke o.s.v. Det man kalder entropien. Og det, at udviklingen bevæger mere og mere, hurtigere og hurtigere. Så hvorfor ikke tage bevægelsen ind i skitsen ved at bevæge sig selv, og tegne som passager i en bil eller i et tog ? Da reducerer bevægelsen informations mængden, så billeder bliver som tegn, hvor hastigheden hvormed de noteres, skaber en ny kode for det sete. Koden for opfattelse af bevægelse. Fra et togvindue drejer verden som en rundhori-sont, hvor forandringerne er relateret til afstande, til det sete. I en bil er tegneren også på vej ind i et rullerne perspektiv. Så ligesom maleren, med farve og pensel, på en modulerende måde, komprimerer mange tidspunkter i mange observationer ind i en tid, ind i maleriet eller værket, som beskueren senere kan folde ud i oplevelsen, så tillægger skitsen tegnet i bevægelse, en tids dybte til den traditionelle parallelle vertikale og horisontale tid. Når det man tegner, bevæger sig samtidig med at man selv er i bevægelse, så går denne tids dybde ikke kun indad, men også den anden vej, ud i fremtiden. Hånden, der tegner, foretager den første transformation fra motivet til maleriet ved at reducere informtions-mængden dramatisk. Måden det er tegnet på, viser både måden hvorpå det kan males og ses. At tegne til et maleri er en malegørelse af det sete og en åbenlys årsag til at man skal i gennem den samme proces, hvis udgangs materiale er et fotografi. Skitsen er således en satellit, den første transformation, den næste er at male og det er i disse to oversættelsesfaser at den fri skaberakt er mulig. Det er her mutationer sker, fantasiens moment. Jeg tegner med en farveblyant, men farvenotatet er kun et vink. Tegn et bjerg eller kast en sten op på månen. Med papir og farveblyant krøller jeg Sierra Nevada sammen og tager det med på atelieiet og folder det ud igen med olie farver og pensel på lærred. At tegne som en scanner, ophæver ideen om komposition, som jeg anser for at være noget sekundært, noget her og der osv. Hvis universet er uendeligt stort, ville alt så ikke være større end det er? Topografiske tegn eller krøller, der i sin ide efterligner naturens vitalitet i variationerne, der som tilfældige spil, gennemspiller alle muligheder indenfor et givet antal spil for at optimere livsmulighederne i en symbiose med alt andet. At alt i microkosmos vist nok er krøllet sammen i superstrenge. Ofte vælger jeg motivet, der er ³kunst² allerede, altså allerede er præget af æstetiske afgørelser. F.eks. tøjdesignernes SNIT og folks bevidste farvesammensætninger i påklædningen, alt der er til salg, som så vises appetitligt, som f.eks frugt og grønsager på markedspladsen -ja emballagens design - hvor vi så er midt i popkunsten. Hvis de skulle få lyst til at lære at tegne,så tegn børn på en legeplads. Jeg har tegnede legende børn og kondiløbere i New York og tegnede i en gul taxi, imens den væltede ned downtown ad anden gade. Landskaber og bybilleder fra forsædet i en kørnede bil i Provence ,Irland og Danmark. Fra et togvindue imellem Zürich og Venedig. Men det som sætter opfattelsesevnen på en ultimativ prøve, er at tegne TV reklamer og nyhedsudsendelser. Omvendt er der god tid, når motivet er en der drikker øl i baren, et af mine favorit motiver på grund af serveringen, hvorfor jeg også nyder at tegne jazz og rock musikere. Når jeg tegner på gader og markedspladser ude i Caribien på East Magarita eller Nadi, er det en stor begivenhed, hvor folk stimler sammen i en halvmåne for at se på; som en troldmand var ved at fuldføre et nyt mirakel. Så er der altid den dumme dreng, som ikke har opfattet begivenhedens rette sammenhæng; jeg tegner det jeg ser, hvorfor han stiller sig lige foran, idet han sikkert undre sig over, hvorfor ingen af de andre har taget den bedste plads. Selvfølgelig tegner jeg så drengen, mens tilskuerne morer sig mango godt. En dag jeg tegner en grønthandler i den gamle bydel i Jerusalem, kommer han pludselig farende, fægtende vildt i luften med begge arme; jeg vidste ikke at jeg tegnede så godt ,at min streg lige frem kunne fange folks sjæl. Imens jeg tegner to aflange bygninger i Gensa området i Toyko, faller det mig ind at jeg ligeså godt kunne tegne to bygninger på Åbulevarden, så i og for sig er der intet, der ikke egner sig til at blive ³transformeret² ind i et kunstværk, i og med at det bliver tegnet, hvad der får mig til at tro, at det er selve handlingen, at tegne, der er det magiske. Ja, som man siger: ²Det tegner godt².

 

Back to start