|
AT SE ME HÅNDEN Om tegning som skitser til maleri. af Tom Krøjer, New York 1999 |
|
| Næste gang De ser et maleri på et kunstmuseum, så spørg Dem
selv, hvor maleren har haft sit staffeli, lærred og farver. Er billedet
malet ³live², altså på stedet, eller efter en skitse et andet sted? F.eks.
Anna Ankers maleriet med en læges venteværelse eller en begravelse scene.
Det er åbenlyst at skitsen er en forudsætning . Maleriet, der bliver malet
³live², er et ³sammendrag² af de begivenheder i en omverden i bevægelse,
der præger resultatet. Den konstante vekselvirkning imellem varme og kulde,
lys og mørke o.s.v. Det man kalder entropien. Og det, at udviklingen bevæger
mere og mere, hurtigere og hurtigere. Så hvorfor ikke tage bevægelsen ind
i skitsen ved at bevæge sig selv, og tegne som passager i en bil eller i
et tog ? Da reducerer bevægelsen informations mængden, så billeder bliver
som tegn, hvor hastigheden hvormed de noteres, skaber en ny kode for det
sete. Koden for opfattelse af bevægelse. Fra et togvindue drejer verden
som en rundhori-sont, hvor forandringerne er relateret til afstande, til
det sete. I en bil er tegneren også på vej ind i et rullerne perspektiv.
Så ligesom maleren, med farve og pensel, på en modulerende måde, komprimerer
mange tidspunkter i mange observationer ind i en tid, ind i maleriet eller
værket, som beskueren senere kan folde ud i oplevelsen, så tillægger skitsen
tegnet i bevægelse, en tids dybte til den traditionelle parallelle vertikale
og horisontale tid. Når det man tegner, bevæger sig samtidig med at man
selv er i bevægelse, så går denne tids dybde ikke kun indad, men også den
anden vej, ud i fremtiden. Hånden, der tegner, foretager den første transformation
fra motivet til maleriet ved at reducere informtions-mængden dramatisk.
Måden det er tegnet på, viser både måden hvorpå det kan males og ses. At
tegne til et maleri er en malegørelse af det sete og en åbenlys årsag til
at man skal i gennem den samme proces, hvis udgangs materiale er et fotografi.
Skitsen er således en satellit, den første transformation, den næste er
at male og det er i disse to oversættelsesfaser at den fri skaberakt er
mulig. Det er her mutationer sker, fantasiens moment. Jeg tegner med en
farveblyant, men farvenotatet er kun et vink. Tegn et bjerg eller kast en
sten op på månen. Med papir og farveblyant krøller jeg Sierra Nevada sammen
og tager det med på atelieiet og folder det ud igen med olie farver og pensel
på lærred. At tegne som en scanner, ophæver ideen om komposition, som jeg
anser for at være noget sekundært, noget her og der osv. Hvis universet
er uendeligt stort, ville alt så ikke være større end det er? Topografiske
tegn eller krøller, der i sin ide efterligner naturens vitalitet i variationerne,
der som tilfældige spil, gennemspiller alle muligheder indenfor et givet
antal spil for at optimere livsmulighederne i en symbiose med alt andet.
At alt i microkosmos vist nok er krøllet sammen i superstrenge. Ofte vælger
jeg motivet, der er ³kunst² allerede, altså allerede er præget af æstetiske
afgørelser. F.eks. tøjdesignernes SNIT og folks bevidste farvesammensætninger
i påklædningen, alt der er til salg, som så vises appetitligt, som f.eks
frugt og grønsager på markedspladsen -ja emballagens design - hvor vi så
er midt i popkunsten. Hvis de skulle få lyst til at lære at tegne,så tegn
børn på en legeplads. Jeg har tegnede legende børn og kondiløbere i New
York og tegnede i en gul taxi, imens den væltede ned downtown ad anden gade.
Landskaber og bybilleder fra forsædet i en kørnede bil i Provence ,Irland
og Danmark. Fra et togvindue imellem Zürich og Venedig. Men det som sætter
opfattelsesevnen på en ultimativ prøve, er at tegne TV reklamer og nyhedsudsendelser.
Omvendt er der god tid, når motivet er en der drikker øl i baren, et af
mine favorit motiver på grund af serveringen, hvorfor jeg også nyder at
tegne jazz og rock musikere. Når jeg tegner på gader og markedspladser ude
i Caribien på East Magarita eller Nadi, er det en stor begivenhed, hvor
folk stimler sammen i en halvmåne for at se på; som en troldmand var ved
at fuldføre et nyt mirakel. Så er der altid den dumme dreng, som ikke har
opfattet begivenhedens rette sammenhæng; jeg tegner det jeg ser, hvorfor
han stiller sig lige foran, idet han sikkert undre sig over, hvorfor ingen
af de andre har taget den bedste plads. Selvfølgelig tegner jeg så drengen,
mens tilskuerne morer sig mango godt. En dag jeg tegner en grønthandler
i den gamle bydel i Jerusalem, kommer han pludselig farende, fægtende vildt
i luften med begge arme; jeg vidste ikke at jeg tegnede så godt ,at min
streg lige frem kunne fange folks sjæl. Imens jeg tegner to aflange bygninger
i Gensa området i Toyko, faller det mig ind at jeg ligeså godt kunne tegne
to bygninger på Åbulevarden, så i og for sig er der intet, der ikke egner
sig til at blive ³transformeret² ind i et kunstværk, i og med at det bliver
tegnet, hvad der får mig til at tro, at det er selve handlingen, at tegne,
der er det magiske. Ja, som man siger: ²Det tegner godt².
|
|