Udrag fra kunstbogen

"Tom Krøjer på papir"

Forlaget JA - www.mckunst.dk - tlf. +45 59441908

 

Akvareller:


Abstrakt landskab
Live Biot, 1983
61 x 46 cm, akvarel




Abstrakt landskab
Live Biot, 1983
61 x 46 cm, akvarel




Fiskerens datter
Live Skagen, 1998
55 x 75 cm, akvarel







Komposition Skagen
Live Skagen, 1998
55 x 75 cm, akvarel


 
  EIRE

Irske sanges sætninger
ender i det
dybe toneleje

Denne mørke tone
der svinger
med en komfortabel
tillid til
livets modgange

lykken over
ikke
at være ulykkelig

En tone der rummer
en hemmelighed
kærlighed
til nødvendigheden,
fordi virkeligheden
stadig findes
hvor drømmene lever

Tonen i tidevandet
i det sparsomme lys
i bjergene der sover
i evighedens seng
i tiden der ikke jager
sekunderne

Tonen i en sangfortælling
om livets møjsommelighed,
der langsomt vokser
i kvægets horn
i fårenes uld
imens et glas
sort øl
klarer op
og tilværelsen siver ind
i hukommelsen

Sangen om at vente
det ottende barn
med en komfortabel tillid
til livets
påtrængende glæder

Her hvor ethvert ur
har sin egen gang

Hvorfor trække tiden op
jage øjeblikket væk
og blive stakåndet

Go dav du
hvordan går det?
’ikke SÅ dårligt’

Markedsplads Venedig
København efter farvepastel Venedig, 2000
126 x 94 cm, akvarel




The One and Only
Live New York, 1996
56 x 76 cm, akvarel



Litografier:


Biler. 1991
68 x 51 cm, litografi
Tryk Editions Atelier Clot, Paris
Udgiver Editions Atelier Clot, Paris




Stendysse Provence. 2000
70 x 52 cm, litografi
Tryk Edition Copenhagen

 
  DET REGNER I TOKYO

Regn
regndråber
mange regndråber
dryp . . .
universets gådefulde
fortætning af luft

regnen
på den varme asfalt
fordamper
så Monalisa smiler
og bliver fugtig

paraply symphoni
og syngende farver

Alle disse smukke kvinder
der maler
det urbane maleri
med paraplyernes
og tøjets farver
for mine blå smilende øjnes skyld
hvad siger I så

det sorte spejl
reflekterer tegn
i farvet lys
om konstant kærlighed
og neon visioner
om mavesækkens
velvære

denne enorme mængde
af vennelig våd regn
fylder mit humør
så det løber over
og ned i mine sko

Det regner i Tokio
ind til det
holder op
Plakater:


Copenhagen Jazzfestival. 1988. 84 x 62 cm,
offset. Tryk Scandicolor




Ludvig Holberg 1684-1984 Grønnegårds
Teatret. 1984
89,5 x 62,5 cm, offset
Tryk Set-Off ApS, København



Serigrafi:


Regn Biot Provence. 1989
50 x 60 cm, serigrafi
Tryk Oluf Petersen



Skitser:


Lavet i Barcelona



Lavet i Barcelona
  EN PERMANENTE TILBLIVELSE

Det rum, som Leibnitz definerede eksistensen af gennem dets relationer til tingene, kan umuligt være
uendeligt. Hvis rummet mellem to ting er uendeligt, så findes tingene ikke, og der findes heller ikke
noget rum. Jeg tror at denne filosofiske tvivl på rummets uendelighed har været med til at skabe den
fortættede visuelle konsistens, som jeg oplever i Tom Krøjer maleri.

I disse maleriers tegn- og formverden, hvor gentagelser kun findes i de strukturelle forbindelser mellem
uligheder, i en næsten optimal variation af farverelationer, oplever jeg en koncentreret visuel kreativitet,
som på en forunderlig måde åbner mit eget syns medskabende. Det er kærlighed ved første blik.
Disse billeders kreative metoder indeholder en speciel ”økonomi” mellem intuitionens tilblivelsesfomer
og den idébetonede bevidsthed og fremstillingsformernes materialistiske vilkår og metoder.
Denne specielle kreative ”økonomi” mellem tilblivelsen og fremstillingen, fremkommer fra karakteren
af det planlagte forarbejde, jeg ved Tom Krøjer udfører, inden hvert nyt maleri males. Det specielle
ved denne type planlægning, som måske kan kaldes kreativ planlægning, er interessen for og friheden
til at arbejde og planlægge med det ukendte, med sandsynlighed og med variabler, er hvert
og et af hans valg så længe som muligt tilfældigheder, sensibelt og kan påvirkes.

Malerisk færdighed og duelighed er ikke gemt i en stil, som skal patentbeskytte Krøjers værker.
De er tværtimod en principiel åbning af sine egne tilblivelsesformer, som gennem farveglæde og
formfrihed frigør ny kommunikativ energi i den visuelle bevidsthed. Cobras tidlige indflydelse på
Tom Krøjers maleri er først og fremmest en grundlæggende påvirkning af Constants, Dotremont og
Asger Jorns sociale kulturelle kulturfilosofi. Den komplikation og fortætning af menneskernes relationer
indbyrdes og i forholdet til naturen, som den moderne teknologi implicerer, giver menneskene
et nyt grundlæggende behov for at kunne få overblik, begribe, opleve og kommunikere meget komplekse
sagsforhold.

Maleriet er som medie langt bedre egnet til at gestalte komplicerede sagsforløb i en og samme helhedsoplevelse
end f.eks. skriftsproget med dets sekvensvise syntaks og rekursive strukturer.
De relative komplekse relationer i det artificiella visuelle liv, som vi finder i Tom Krøjers billeder
kunne måske også appliceres på vort ønske om, at de sociale organisationer blev yderligere demokratiseret.
Men hvis jeg ikke vidste, at en del af den figur- og formverden, som beriger dette maleri,
just er opstået på gader og torve, hvor Krøjer har stået med sit lille transportable staffeli og malet
sammen med alle, der havde lyst, så skulle jeg kanske selv finde nævnte tanke langt væk, et moderne
hellysalibi. Ved nærmere eftertanke ser jeg på den anden side, at just det usandsynlige, det tilfældige,
det variable, det relative, alle de begreber, som så at sige indeholder en stor sensibilitet, også
tilhører demokratiets arbejdsmetode.

Men der er noget om det H.C. Andersen siger i ”Mit livs eventyr”, at kunstneren ikke skal blive
til politiker, men gå foran med lygten og lyse, og jeg skimter her en mængde svage lysglimt, måske
en ny lygte med navnet kommunikativismen.

I relation til Ulf Lindes eksempel på sprogets overindividuelle karakter, som vi finder i hans ”Fyra
artiklar” hvor der er cypernetiker som har opfundet en ny kode, som han bare selv kan forstå den i
samme udstrækning som han kan oversætte koden til et sprog, som siden tales af andre, mener jeg
at Tom Krøjers billedsprog kunne oversættes til f.eks. netplanlægningens og diagrammets strukturelle
sprog, men hans billeder er hverken byplaner eller månelandinger men kun eksempler på konceptiv
kreativitet, og de kan kun oversættes direkte til det kreative i andre menneskers aktiviteter,
hvilket er den permanente tilblivelse.

Boris Bifur og Ann Charlotte Weimark