FORÅRSTILBUD
SPAR 98 GODE DANSKE KRONER!
BESTIL KRØJER PÅ LÆRRED BIND 1 2006 - 1984
INDEN 1. MAJ 2007.
KUN KR. 500,- + FORSENDELSE
HENT BOGEN HER (PDF format)
af Tom Krøjer
Ordet motiv har en interessant dobbelt betydning.
En maler udvælger det, han vil gestalte i et maleri, altså et motiv, og så kan man have et motiv til at gøre noget – en tilskyndelse. For maleren er denne dobbeltbetydning sammenfaldende.
Grunden til, at han maler motivet, er motivet. Men at motivet er motivet så at sige er ikke nogen selvfølgelighed. Igennem historien har kunstmalere arbejdet for at bevare og udvikle den grundlæggende frihed til selv at vælge sine motiver. Religiøse, politiske eller ideologiske motiver har i perioder begrænset kunstnerens frihed med forbud eller påbud. Hvad er f.eks. ideen med et forbud i den islamiske religion imod at afbilde deres Gud. Ideen er nok, at præsteskabet dermed erhverver retten til at bestemme kunstnernes motiv i almindelighed efter for godt befindende. For da denne Gud kun findes i forestillingernes verden, er der ingen grænser for, hvad der kan være gudsbespottende i den virkelige verden.
Men det er ikke mere end nogle årtier siden, at vor eget præsteskab forsvarede forbuddet mod at afbilde forplantningsakten med loven, der forbød pornografi. Wilhelm Freddies kvindebuste med et mandslem på kinden stod på kriminalmuseet, og Jens Jørgen Thorsens Jesus film blev bandlyst fra Folketingets talerstol af kulturministeren. Kommunisternes påbud om, at kunstnerne skildrede den arbejdende klasses heroiske kamp i hverdagen eller fascisternes ent’artete kunst- og bogbrændinger. Reformationen der malede kalkmalerierne over i kirkerne eller Taleban i Afghanistan, der pulveriserede kæmpeskulpturer osv osv.
Et landskab kan betragtes ud fra utallige individuelle motiver som f.eks. at finde foder til sine kaniner, finde vej osv. Og folks motiver til at se på malerier er nok lige så forskellige. Ved siden af de æstetiske, ser nogle måske efter noget, de kan bruge i deres eget virke osv. Men jeg fornemmer, at der er ét motiv, som mange har til fælles – et kommunikativt motiv. Et motiv til at dele det sete med andre. Således er billedkunsten måske en forbindelse – et link imellem at se og så at se sammen. At se sammen er ikke kun at se det samme, for når billedkunsten bearbejder det synlige, synliggør kunsten noget individuelt oplevet, som kommunikeres ind i det at se sammen ved en særlig synsvinkel – en malemåde eller måske en helt ny visuel kontekst skabt med utallige kunstgreb.
Et eksempel på dette kommer fra de forelæsninger, kunsthistorikeren Ulf Linde holdt på Den kongelige Kunsthøjskole i Stockholm tilbage i begyndelsen af halvfjerdserne, hvor han talte om et billede af Rembrandt. På Rembrandts hollandske landskab ses nogle møller, hvis møllevinger alle har samme position. Et kunstgreb, der får betragteren til at se og opleve den samme ro, fred og søndag. For det er jo usandsynligt, at møllevingerne drejer i takt synkront eller stopper i samme position.
Et andet eksempel er fra det, jeg kalder almindelig kunst. Alle har set et flag bag på en bil, men på fiskekutterne i Skagen er flagene bølgeformet, noget visuelt imaginært som vinden – der på en vidunderlig simpel måde bliver synliggjort med et kunstgreb, der gør at vi ser sammen. Til og med noget der ikke er synligt i sig selv. En mere kontant indikation på, at malerier kan få mange til at se sammen, er priserne. Malerier, der sælges til høje priser, er meget efterspurgte. Så mange ser det samme, skulle man tro, ellers vil de ikke efterspørge de samme malerier. At billedkunst er involveret i økonomien er derfor afgørende for, hvorvidt den bliver eksponeret for mange. Da ingen kan efterspørge noget, de ikke kender til. Og eksponeringen sker ligesom med andre varer, når man stemmer på dem med sine penge. Det er igennem økonomien, at de kunstværker der har den kommunikative kraft til, at vi ser sammen, også bliver alment tilgængelige.
Da billedkunst er unika eller i begrænset oplag, adskiller den sig fra andre varer, der finder sin pris mellem udbud og efterspørgsel. Udbud erstattes af eksponering, som er lig med værkets kvalitet. Derfor har kunstmaleren og hans kunder en fælles interesse i at eksponere deres værker optimalt. Og billedkunst er derfor en unik form for ejendom, som ejerne vil dele med så mange andre som muligt. Til dette formål er kunstbogen et udmærket medium. Den engelske kunsthistoriker og fotograf Guy Atkins rejste i flere år rundt og fotograferede Asger Jorns solgte værker til de store gedigne bogværker, Jorn selv finansierede. For mit eget vedkommende var jeg fra begyndelsen klar over billedkunstens sociale betydning i kraft af dens tilgængelighed, hvorfor jeg næsten altid har farvefotograferet mine malerier med kameraer, der med tiden blev bedre. Indtil der var råd til at overlade fotograferingen til professionelle, der kunne følge den tekniske udvikling ind i den digitale tidsalder med kameraer til flere hundrede tusinde kroner. Især mine tidligere amatøragtige dias kan i dag restaureres, ja nærmest genmales med avancerede billedprogrammer, hvis den fornødne ekspertise og økonomi findes.