Jackpot

AT MALE VERDENS MANGFOLDIGHED Af Tom Jørgensen, anmelder på Ekstra Bladet, redaktør af Kunstavisen.
1
Jackpot! Sådan kalder Tom Krøjer sin nyeste serie af malerier, skabt i portnerboligen til Glorup Gods på Fyn, hvor den evigt rejsende Krøjer for øjeblikket har sit domicil. Tror man på skæbnen, må der være en højere mening i, at den 59-årige kunstner har slået sig ned netop her, for det var på selv samme Glorup Gods, at en anden globetrotter, H.C. Andersen, ofte indlogerede sig. Krøjer har nemlig aldrig lagt skjul på sin beundring for gamle HC, hans fantasi, skaberevner og hans uforlignelige evne til i sproget at udtrykke en mangfoldighed af nuancer.
1
1111 1111Jackpot I	11	1111 Jackpot II1111
1
Jackpot! Hele serien af farvestrålende malerier har den samme underfundige kombination af indsigt, sanselighed og subtil humor, som også HC besad, når han da ikke klagede over sine evige mave, lomme- og kærlighedssmerter. For Jackpot er jo præcis det, der ikke kan komme ud af Krøjers malerier. Selvom de brogede former ligner hinanden, er der ikke to ens i hele serien, men 212 forskellige. En ludomans mareridt! Det, Krøjer er ude på her, er intet mindre end et malerisk opkog af hele den moderne atomfysik og termodynamik. Når han kalder hvert enkelt maleri for ”Undividable Paintings”, hentyder han til den søgen efter universets mindstedele, som har optaget den vestlige verden siden det antikke Grækenland. En søgen, som blot har resulteret i, at man er nået frem til stadigt mindre partikler, molekyler, atomer, elektroner, ioner, osv., osv., tilsyneladende i en uendelighed. Som om naturen spotter os i vores naturvidenskabelige forsøg på med målebånd og vægt at fatte Altet.
1
1111 1111Jackpot III	11	1111 Jackpot IV1111
1
Den første, tror jeg nok, der indså dette, var vores egen Niels Bohr, som begyndte at ane, at hele universet, hvad enten det er mikro- eller makrokosmos, er et paradoksalt og lunefuldt univers, hvor ethvert videnskabeligt forsøg påvirkes af den, der udøver forsøget. Det er altså såsom så med logikken, når remsen ikke længere hedder 1,2,3,4,5, men 1,blå,cirkus,fnis,Q. Intet under, at Einstein stejlende udbrød, at Gud da ikke spiller med terninger. For Krøjer er terninge-billedet imidlertid slet ikke nogen dårlig ting, for hvad man taber i logik og klarhed vinder man i fantasi og mangfoldighed. Bohrs univers er et univers, hvor enhver fundamentalisme, hvad enten den er religiøs eller kunstnerisk, er absurd og selvmodsigende, og hvis der er noget, Krøjer ikke kan lide, er det fundamentalisme.
1
1111 1111Jackpot V		1111 Jackpot VI1111
1
Lige fra sin start i Eks-skolen, hvor han færdedes sammen med berømtheder som Kirkeby, Gernes og Nørgaard, afskyede han dogmer med det resultat, at han som så mange andre blev ekskluderet af den dengang meget DKP-agtige Kirkeby. Krøjer betragtede nemlig ikke skolen som et helligt kald, men mere som en praktisk mulighed for at få tilgang til de dyre trykkemaskiner. Og så havde han en anden egenskab, som på ingen måde passede ind i Eks-skolens noget selvhøjtidelige image: en anarkistisk og humoristisk indgang til livet såvel som kunsten. Der var fandeme ikke nogen, som skulle tvinge ham, Krøjer, til at følge nogle dogmer, andre havde opstillet.

1111 1111Jackpot VII		1111 Jackpot VIII1111

1111


Igennem de politisk korrekte 70´ere, hvor Krøjer deltog i et hav af kollektive happenings bl.a. i Drakabyggets regi, var hans dybfølte samfundsmæssige engagement næsten altid fuldt af et skær af en Monty Python´sk humor, der adskilte ham fra de alt for frelste. Med til billedet hører også den interesse for Andy Warhol, som med tiden skulle få gamle våbenbrødre til at erklære Krøjer for kommerciel og galleriagtig.
1
1111 1111Jackpot IX	11	1111 Jackpot X1111
1
Når Krøjer beundrer Andy så højt, hænger det sammen med, at denne brintoveriltede særling revolutionerede hele opfattelsen af, hvad kunst skulle og burde kunne. For det første valgte Warhol en motivkreds, som indtil da havde været ugleset blandt det finkulturelle establishment: film- og popstjernerne, avisoverskrifterne og hele den kommercielle reklameverden, kort sagt massekulturens og forbrugerismens forkætrede symboler. Warhol hylder i sin kunst alt det, den nye tids masseforbruger brugte i sin dagligdag og vender dermed op og ned på begreberne fin- og lavkultur. For det andet viser han med sine silketrykserigrafier, hvordan man kan masseproducere kunst, så den bliver hvermandseje. Med sit upartiske og distancerede øje registreredes alt lige fra Elvis, Colaflasker, Jackie Kennedy og blomster til biluheld og elektriske stole. Kunsten var kommet ned på jorden, den var blevet demokratisk og hvis Warhol dermed havde reduceret kunstneren til blot og bar vareproducent, var det en kendsgerning, som var til at leve med, for hvad er vel mere folkeligt end at lave noget, ganske almindelige er glade for og som de har råd til at købe?
1
1111 1111Jackpot XI		1111 Jackpot XII1111
1
Alt dette faldt helt i Tom Krøjers jord. Som 70´erne gik, blev han mere og mere træt af at blive trukket rundt i manegen af kunsthandlere, som lige så godt kunne sælge chokolade eller havenisser og han besluttede, at det bedste han kunne gøre var, at gå ind på varesamfundets betingelser og blive kunstproducent eller fri købmand, som han selv kalder det. Takket være sin dybe uvilje mod at blive endnu en af de statsfinansierede og dermed også umyndiggjorte kunstnere havde han alligevel udelukket sig selv fra Parnassets selvhøjtidelige broderskab.
1
1111 1111Jackpot XIII		1111 Jackpot XIV1111
1
Med Andy og popkunsten som inspiration begynder Krøjer nu at male hele denne verdens vidunderlige mangfoldighed. Manhattans pulserende beat, Provences lavendelduftende landskaber, de frodige japanske haver, Irlands regntunge fjorde og Danmarks søvnige flækker. Krøjer vælger et motiv, som i forvejen er smukt, et landskab, nogle frugter, en markedsplads, en reklamesøjle, kort sagt hvad som helst, laver en skitse af det, hvor farveholdningen noteres og maler så det endelige billede med alle de færdigheder, som et livslangt slid har givet ham. Med tiden har Krøjer opnået en arabeskagtig skønhed og forenkling i sine billeder, som bringer mindelser dels om Matisse, dels om Hockney og de amerikanske popkunstnere, et fladebetonet, farverigt og lystbetonet maleri.
1
1111 1111Jackpot XV		1111 Jackpot XV1111
1
Med sin uafhængighed, nysgerrighed og humoristiske sans er Tom Krøjer tættere på 60´ernes visioner om en demokratisk folkekunst end alle de mavesure avantgardekunstnere, som sætter en ære i at være så immaterielle og elfenbenstårnsagtige som muligt. Egentligt underligt, at det skulle være et tegn på kunstnerisk forfald, at man er i stand til at klare sig uden offentlige støttekroner, men der er så meget, som er underligt i kunstens sære verden. Lad mig til sidst citere et par ord af Matisse, ord, som passer ganske godt til Tom Krøjers billedmæssige univers: ”Hvad jeg drømmer om, er en kunst i balance, en ren og alvorlig kunst, blottet for bekymrende og deprimerende motiver, en kunst, som potentielt er for enhver åndsarbejder, hvad enten han er forretningsmand eller forfatter, noget beroligende, noget åndeligt trøstende som en god lænestol, i hvilken man kan hvile sig fra sin fysiske træthed” (min oversættelse).
1
1111 1111Jackpot XVII		1111 Jackpot XVIII1111